Pronominet y står lige foran verbet Et verbum: Tænker du på krigen ? => Ja, jeg gør. → Tu penses à la guerre ? => Oui, j'y pense. To verber uden infinitif: Foran hjælpeverbet. Har du vænnet dig til krigen ? => Nej, jeg har ikke vænnet mig til den. → Tu t'es habitué à la guerre ? => Non je ne m'y suis pas habitué. To verber med infinitif: Foran l'infinitif. Kan du vænne dig til krigen ? => Nej jeg kan ej. → Tu peux t'habituer à la guerre ? => Non je ne peux pas m'y habituer. OBS !Ved bekræftende imperativ er y efterstillet: Lad os komme i gang → allons-y