tu - te - t' - toi tu (du) står som subjekt. Har du set avisen? → Tu as vu le journal? te og t'  foran vokal (dig) står som akkusativ­ob­jekt eller da­tivobjekt for­an ver­bet. Enten foran infinitiven eller også foran hjælpeverbet avoir / être når der er flere verber. Denne kjole klæder dig ikke → Cette robe ne te va pas • Stil dig ikke foran vinduer! → Ne te mets pas devant la fenêtre! [Negativ imperativ] toi (dig) bruges i alle andre tilfælde. Jeg regner med dig → Je compte sur toi • Er det ikke dig der har nøg­len? → Ce n'est pas toi qui as la clé? • Beslut dig nu! → Décide-toi maintenant! [Positiv imperativ] toi bruges desuden som for­stærkning / emfase. Du bliver hjemme. → Toi, tu restes chez toi.